Kiya no. 333

Denne serie er populær i Japan og har været forhandlet i Kiya's Nihondbashi butik i over 60 år. Og man forstår hvorfor når man får kniven i hånden, kniven er let og slank og det klassiske skæfte ligger godt i hånden. Bladet er slebet i en utrolig lækker finish med en fin og skarp æg.

Stålet er rustfrit og kræver derfor ingen vedligehold i det henseende og den egner sig derfor godt i de flestes husholdning.

Stålet er relativt hårdt og den måler sig derfor rigtig godt med andre knive i sin klasse.

En god kniv til en god pris.